Ledige stillinger
Når vi har ledige stillinger, kan du altid finde dem på Københavns Kommunes hjemmeside.
Børnehuset Svanemøllen som arbejdsplads
Som medarbejder i Børnehuset Svanemøllen bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi har stort fokus på den faglige udvikling og ambitioner for den hverdag, vi tilbyder børnene.
Vores ledelse er tæt på det pædagogiske personale og praksis ude på stuerne for hele tiden at sikre, at der er adgang til faglig sparring og feedback.
En af vores største styrker er den høje arbejdsmoral og store lyst til arbejdet, der findes blandt vores medarbejdere. Det ses bl.a. i, at vi har et lavt sygefravær blandt medarbejderne. Vi vil samarbejdet med hinanden og har omsorg for hinanden og for hele husets børn. Det skaber en institution og arbejdsplads, hvor du møder god stemning og imødekommenhed.
Vi løfter i fællesskab og hjælper hinanden, og vi skelner ikke mellem, om man er faglært eller ufaglært - hos os har alle mulighed for at byde ind, få ansvar og få indflydelse.
Vores personalegruppe rummer mange erfarne medarbejdere, som har arbejdet med børn i mange år - det skaber en ro og stabilitet i huset. Derudover er vi en dejligt blandet personalegruppe med både unge og ældre.