Her på siden kan du læse om vores pædagogiske afsæt samt de metoder og teorier, som vi bygger vores arbejde med børnene på.

Som udgangspunkt arbejder vi ud fra følgende teoretikere:

• Per Nygren – omsorgstrekanten
• Daniel Stern – fokus på det nære samspil
• Brenda Taggert – fokus på at skabe de bedste institutionelle rammer for børns læring, trivsel og udvikling
• Lev Vygotski – fokus på børns udvikling gennem fællesskaber
   

Omsorgstrekanten

I Nygrens omsorgstrekant er udgangspunktet, at barnets grundlæggende behov skal være tilfredsstillet, før du kan arbejde dig videre op i trekanten. Med primære behov forstås: tryghed, tørst, sult, samhørighed, spejling og nærhed. Når din relation til barnet er opbygget på tillid, og de andre grundlæggende behov er på plads, kan du begynde at opdrage, såfremt du har skabt de rette betingelser for barnets udvikling.

De tre felter er indbyrdes afhængige af hinanden og skal også ses i sammenhæng. De vil derfor også overlappe, så trekanten er ikke helt kantet.
 

Vi spejler os i hinanden

Ud fra Sterns begreb om affektiv afstemning, taler vi om, hvordan vi som mennesker spejler os i hinanden. Når vi voksne udstråler glæde og samhørighed, spejler børnene sig i os og får den samme stemning i kroppen som os. Når børn bliver mødt med, at de voksne spejler børnene med eller uden sprog, oplever børnene, at de bliver forstået, og der opnås en tæt samhørighed.
 

Zonen for nærmeste udvikling

Vi anvender Vygotskys begreb om zonen for nærmeste udvikling for at skabe bred forståelse for, hvordan og hvornår barnet udvikler sig.

Vygotsky taler om 3 zoner. Den første er utryghedszonen. I denne sker der for meget for børnene, rammerne er ikke tilpasset, vi har ikke bygget ”stillads” til barnet, og udfordringerne er for mange eller for store. I tryghedszonen er der derimod forudsigelighed, der udfordres ikke, børnene ved, hvad der skal ske, de slapper af, og der er ikke behov for ”stillads”. I udviklingszonen sætter vi tydelige rammer for barnet, børnene skal stå på tæer for at nå, der er voksne, der viser vej, små frustrationer er velkomne, og ”stilladset” er på plads.
 

Positioner

Taggert taler om positionerne foran, bagved og ved siden af - positioner, som vi voksne indtager eller bør indtage dagligt. Ifølge Taggert lærer og udvikler børnene sig bedst, hvis de på daglig basis møder voksne i alle ovenstående positioner. Vi taler altså om 3 positioner. Denne gang er det den voksnes rolle, der er i spil i samværet med barnet.

Foran: de voksne går foran og viser vej. Den voksne har et mål med aktiviteten og guider børnene hen til målet. De voksne fortæller præcist, hvad der skal ske

Bag ved: De voksne går bag ved børnene og vælger bevidst at lade børnene gå selv. De voksne observerer, hvad børnene kan uden stillads fra en voksen. De voksne har eksempelvis lagt en aktivitet eller materialer frem og lader børnene selv udforske og lege.

Ved siden af: De voksne deltager i legen sammen med børnene og er jævnbyrdige i legen. De voksne følger børnene og byder ind i legene uden at bestemme. De voksne er reelle legepartnere.
 

Sprog i samspil

Vi har gennem en længere periode arbejdet med sprog i samspil. Først ved at institutionens sprogansvarlige var på et længere kursus i metoderne. Dernæst ved at de sprogansvarlige videreformidlede metoderne til alle medarbejdere i huset over en række fyraftensmøder. Fremover bliver enkelte af metoderne en del af vores pædagogiske afsæt.
 

UGLE-metoden

At UGLe går ud på:

• U – at holde Udkig
• G – at Give tid
• L – at Lytte

Det betyder, at vi skal ned i øjenhøjde og være opmærksomme på hvert barns udspil - både det nonverbale og det verbale. Vi skal møde barnet med øjenkontakt og ikke mindst med god tid. Vi har øvet, at vi tæller til ti inde i hovedet, mens vi venter på barnets svar. Dette var en øjenåbner for mange. For ti sekunder er lang tid, men i langt de fleste tilfælde er de nødvendige. Hermed oplever barnet et nærvær og et fokus. Barnet bliver mødt med en forventningsfuld stemning omkring dets udspil, og barnet bliver lyttet til og ikke afbrudt. Barnet får tid til at overveje sit svar, og ofte kommer der et svar (udspil) fra barnet, når der ”tælles til ti”.
 

SSKAN metoden

• Små grupper
• Sæt en passende aktivitet i gang
• Kig på hvert enkelt barn
• Anvend det sprog, der passer til hvert enkelt barns behov
• Nu skal samspillet holdes i gang

Denne metode bruges, når vi deler os i små grupper, hvilket vi arbejder på at gøre meget. Den går i al sin enkelhed ud på, at den voksne tager udgangspunkt i hvert barns kommunikationsstil og sproglige udvikling. At når gruppen er samlet og aktiviteten eller legen er i gang, så tager den voksne et kig rundt på hvert barn og afdækker, hvad de hver især har af behov for at styrke deltagelsen i aktiviteten og i samspillet. Dette gøres ved, at den voksne gennem sproget inddrager alle børn på skift ud fra deres udgangspunkt. Når aktiviteten er ovre, skal hvert barn gerne have oplevet at være blevet set, spejlet, imødekommet og have haft mindst én miniinteraktion med den voksne.
 

Stigen

Barnet, som interagerer med dig og/eller de andre børn

Børn, som er sociale, kan let få din opmærksomhed, fordi det er nemt for dig at indgå i samspil med dem.

Barnet, som deltager, men ikke indgår i samspil

Nogle børn med en afventende kommunikationsstil deltager i aktiviteten, men forsøger ikke at få din opmærksomhed. De vil ikke initiere en interaktion, med mindre de har din fulde opmærksomhed og kan se, at du venter forventningsfuldt på, at de kommunikerer.

Barnet, som ikke er opmærksomt

Et barn, som ikke er opmærksomt, vil typisk være forsinket i sin udvikling og have en passiv kommunikationsstil eller egen dagsorden.

Ved at anvende SSKAN og UGLe er vi i stand til at støtte alle børn til at deltage aktivt i samspillet og lære dem at interagere med hinanden.
 

Flersprogede børn

I Børnehuset Svanemøllen har vi øget fokus på sprogstimulering af alle børn, men selvfølgelig i høj grad af vores flersprogede børn. Gennem Sprog i Samspil-materialet har vi samlet de forskellige sprogudviklingsfaser, som børn med flere sprog ofte gennemgår i tillæringen af et nyt sprog. Gennem dette håber vi at tydeliggøre for alle medarbejdere, hvor vigtigt det sproglige miljø, vi tilbyder børnene, er for deres udvikling.

Børn med flere sprog understøttes bedst af voksne, der får dem til at føle sig trygge i deres nye omgivelser.

At lære dansk som andetsprog kræver, at der tales og leges med barnet på dansk. Kan man barnets modersmål, kan dette benyttes til at etablere tryghed i barnets første tid i institutionen. Når trygheden er på plads, er det vigtigt at barnet er i et miljø, hvor det hører det sprog, som skal læres.
 

Opsummering af vores faglige afsæt

De ovenstående pædagogiske teorier og metoder munder alt sammen ud i vores primære opgaver i børnearbejdet:

• At være nærværende og rare og imødekommende
• At skabe rammer, som passer til børnegruppen
• At lave stilladser, så børnene bliver stimuleret relevant
• At lave aktiviteter, der rammer nærmeste udviklingszone
• At lege med børnene i børnenes egne lege - vi kalder det at følge barnets spor
• At tale med børnene og udvide og strække børnenes sprog
• At støtte alle børn til at kunne deltage aktivt i samspillet med børnegruppen.